Sider

torsdag, august 25, 2016

Tre bøger, som du skal læse (eller, som jeg vil anbefale)

De følgende boganbefalinger afspejler selvsagt mine interesser. Hvis der er en rød tråd, så er det, at de alle tre er skrevet af venstreorienterede forfattere. Der er også et klart emne- og metodemæssigt overlap, da hver bog på den ene eller anden måde omhandler kløften mellem historieskrivning og virkelighed, ideologi og praksis.

Jeg mener, at alle bøgerne har aktuel værdi, selvom de ikke er spritnye (på engelsk i hhv. 2003, 2010, og 2011). 

De italienske marxister

De tre bøger, som jeg vil anbefale, er alle skrevet af italienske marxister. Det er faktisk tilfældigt, at jeg endte med at læse de følgende tre forfattere i træk, for jeg fik dem selv anbefalet i vidt forskellige sammenhænge og på forskellige tidspunkter. Men jeg var egentlig meget imponeret efter endt læsning.

Først og fremmest skal du læse de italienske marxister, fordi de skriver godt. Der gøres en dyd ud af at skrive klart og enkelt, og de har et sundt forhold til evidens. Man lærer noget af at læse disse bøger.

Enzo Traverso - Origins of Nazi Violence

The Origins of Nazi Violence
Hovedforehavendet i denne bog er -- i stil med Hannah Arendts Samfundstotalitarismens Oprindelse -- et forsøg på at vise, at nazismen (specifikt dens voldsudøvelsesformer) er en syntese af europæisk historie.

Traverso, som er en anerkendt totalitarismehistoriker, demonstrerer, at nazismen er en mulig -- men ej nødvendig -- kombination af separate elementer og forløbere i europæisk moderniseringshistorie. Han afstår fra enhver essentialisering af europæisk udvikling eller nivellering af det tredje riges forbrydelser. Nazismen, dets forfærdelige unikhed og specificiteter står intakt. Han undgår dermed den fatalistiske påstand, at europæisk historie gik svanger med nazismen.

Det kan måske virke som en banal tese, men ikke hvis du er bekendt med de mange moralske diskussioner, der ledsager historieskrivningen på området. Traverso skriver op imod standardhistorikeres* fortælling om, hvordan nazismen enten var en anomali i europæisk historie, eller helt eller delvis motiveret af fremmede hensyn.  

Traverso nøjes ikke med at påstå, men efterviser, at nazisterne flere steder selv angiver (eller afslører) deres konkrete historiske inspirationskilder. Ideen er altså, at nazismen kan studeres som en integreret del af europæisk moderniseringshistorie -- teknologisk, politisk og kulturelt -- uden at udvande dets specificitet, eller unikhed.

De rationaliserede og bureaukratiserede drab; imperialismen og kolonialismen; folkeideologien (völkerishe Ideologie), raceteorierne og antisemitismen; eugenikken (arve- og racehygiejne); euthanasia-programmets "medlidenhedsdrab" på dem, som var "uværdige til liv" (lebensunwertes Leben); anti-kommunismen; osv., var alle dele, som har udviklet sig eller udspillet sig separat i europæisk historie: taylorismen i industrien; belgierne i Congo; udryddelse i Amerika; arbejds- og dødslejre i kolonierne; herrefolksmentalitet og mission civilisatrice; tvangssterilisationsprogrammer i Skandinavien, osv.

Bogen er læseværdig grundet Traversos gravearbejde i de mørkere dele af europæisk historie: den er spækket med oplysningsrige facts for den interesserede læser.

Tryk på billedet for større visning
*Francois Furet, Ernst Nolte og Daniel Goldhagen

Domenico Losurdo - Liberalism: A Counter-History


Liberalism: A Counter-History

Liberalismen anser sig selv for en emancipations-ideologi par excellence. Den udsprang af empiricismen og skepsis over for autoritet, men som Losurdo forsigtigt demonstrerer, gik liberalismen i enhver epoke hånd i hånd med de herskende autoriteter. Denne bog er en undersøgelse af det massive svælg mellem den liberale filosofi, som den blev formuleret af sine klassiske eksponenter, og den faktiske politik, som disse og deres magthavende meningsfæller førte ud i praksis.

Hvadend det drejede sig om slaveriet i Amerika, imperialismen og kolonisering, folkemord på de indfødte befolkninger og racisme mod "lavere racer," og alt derimellem, så måtte friheden, ifølge samtidens liberale filosoffer og notabiliteter, af nødvendighed lade vente på sig for imperiets mange undersåtter, hvis de overhovedet var friheden værdig. Ligesom Traverso nøjes Losurdo ikke med at påpege de indbyggede modsætninger og ekstensionelle afvigelser, men bruger en anselig mængde kraft på at demonstrere sin påstand.

Mange vil nok sige, at der er tale om gammel vin, men bogen er især læseværdig grundet Losurdos heftige dokumentationsarbejde. Ganske meget vil fremstå som nyt, selv for den garvede liberale eller liberalismekritiker. Der er tale om en tour de force over centrale historiske dokumenter, klassiske liberale skrifter, og akademiske afhandlinger om liberalismen.

Der kan være mange grunde til at læse denne bog. Jeg anbefaler den ikke for at sige, at liberalismen og de tænkere samt ideer, der understøtter ideologien, skal kasseres. En sådan konklusion ville i den grad være forhastet og useriøs. Jeg anbefaler bogen, fordi jeg mener, at idehistorisk kritik med fordel kan ledsages af et studie af kløften mellem idé og praksis -- eller nobel selvfremstilling og ført politik -- da der så ofte er så stor en forskel imellem dem. Om noget er denne boganbefaling ikke en afvisning af de liberale ideer om frihed og lighed, men en opfordring til at tage dem mere alvorligt i handling såvel som ord. 

Alberto Toscano - Fanaticism: On the uses of an idea 

Fanaticism: On the Uses of an Idea

Denne bog er især værd at læse i tillæg til såvel Losurdos Liberalism, og Traversos Origins, ikke mindst fordi Toscano flere steder refererer til og bygger videre på Losurdos værk, og da bogen specifikt beskæftiger sig med liberalismens og de siddende magters afvisning af religiøs fanatisme og politisk totalitarisme.

Denne bog handler om brugen, såvel den historisk-politiske som den historisk-filosofiske, af mærkatet fanatisme. Hvordan kunne det (fx) være, at liberale fortalere for slaveriet afviste slaverimodstandere som utålmodige zeloter, urealistiske utopister, og fanatikere? Og hvilken historisk konkret, ideologisk funktion spiller den normative kategorisering, og hvem kan uddele et sådan label?

Toscano demonstrerer, at den herskende magt op gennem historien har dømt "lavere klasser," lavere racer," og emancipatoriske og demokratiske bevægelser, ude, på basis af anklager om abstraktion og fanatisme. Fanatismeanklagen er på en gang en udstødning af upopulære holdninger og en indskrænkning af den midlertidigt accepterede rationalitet.

Resultatet af en sådan erkendelsesmæssig esklusionspraksis er en tilsløring -- snarere end afsløring -- af de specifikke ideer, der ekskluderes, samt de konkrete processer, som nærer og driver dem. Det er Toscanos ærinde at hjælpe os med at 1) forstå, hvordan magthavere -- ikke så sjældent til deres egen ulempe -- har latterliggjort, undertrykt og bortdrevet ideer, som de anså for fremmed og farlige, samt 2) at tilskynde os til at studere ideerne, deres udspring og betingelsesmuligheder i en mere seriøs forstand.

Bogen er mere klart skrevet, og mindre øretævende teknisk, end megen ideologikritik i samme genre. Men modsat de to førstnævnte bøger, indtager denne en førsteplads, hvad angår kompleksitet. Det handler dog ikke om grad af kompleksitet, men om art af kompleksitet: Toscano laver udover en historisk gennemgang også en relativ grundig ideologikritisk behandling af brugen af begrebet fanatisme, der involverer både klassiske som moderne tænkere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar