Sider

fredag, august 05, 2016

2016-Dokumentar om Palæstinakonflikten: Notes to Eternity

Ny, lovende dokumentar af Sarah Cordery om den israelsk-palæstinensiske konflikt, Notes to Eternity. Interviews med Sara Roy, Noam Chomsky, Norman Finkelstein og Robert Fisk:
"notes to eternity is a meditation on the Israel-Palestine conflict centering on the lives and ideas of four renowned critics of Israel: Noam Chomsky, Sara Roy, Norman Finkelstein and Robert Fisk. All four have strong personal connections to the issue that traverse and transcend historical and cultural lines.

Chomsky, Roy and Finkelstein are Jewish, while Roy and Finkelstein are also the children of Holocaust survivors. Robert Fisk is a foreign correspondent based in Lebanon who has spent over thirty-five years covering conflicts in the region.

The film takes shape around their reflections and is impressionistic, eschewing a more conventional documentary style for a series of ‘notes’. Here fragmentation becomes the lingua franca of memory and identity. World War I and II, the Holocaust, the Vietnam war, Civil Rights, East Timor, the conquest of the New World, and the “fundamental bias” of the Judeo-Christian heritage all enter the frame, evoking commonalities across conflict.

Noam Chomsky is central in the film. From a profoundly Jewish background, he is remarkable for his long-standing support for Palestinian justice. One of the world’s leading public intellectuals he is naturally at home in the “dissident margins.” His pro-Israel detractors variously label him a “self-hating Jew” and a “self-hating American”; on the other side, Palestinian activists vehemently oppose his position on the return of Palestinian refugees, and his criticisms of the movement for a one-state settlement. Now in his late eighties, his involvement with this issue has been lifelong.

Filmed over a number of years in the Middle East, the United States and the United Kingdom, the film becomes an exploration of the very act of representing injustice suffered by another, and a testament to the realities of dispossession that reverberate through all narratives of colonization and forced displacement."

Traileren kan ses her:

torsdag, juni 02, 2016

Citat i Journalisten.dk

[...]

Tendensen til, at pressen bruger stereotype billeder af nydanskere og muslimer – ikke mindst kvinder, har Poyâ Pâkzâd, debattør af muslimsk baggrund, bemærket.

»Mange af de billeder, aviserne bringer af især muslimske kvinder, er tomme symboler, hvor de fremstår hjælpeløse og historieløse og som nogen, der har behov for at blive befriet udefra. Kort sagt som ofre. Det fortæller noget om journalistikken bag, at man ofte vælger at køre med arkivfotos eller fotos fra Mellemøsten, som har forsvindende lidt med den sociale virkelighed i Danmark at gøre,« siger han og kalder det ’doven skrivebordsjournalistik’.

Men den overordnede mediesammenhæng er ikke stort bedre, mener han:

»I årtier har vi haft undersøgelse efter undersøgelse, ikke bare fra Danmark, men også fra vores europæiske nabolande, som har vist, at størsteparten af dækningen af muslimer og islam er negativ. Det er undersøgelser, som både omhandler mediernes dækning af muslimske kvinder, men også islam og muslimer i almindelighed. Afbildningen af muslimske kvinder skal læses ind i denne overordnede negative dækning.«

[...]

Poyâ Pâkzâd tilføjer, at vi i dag ser en stigende tendens til, at muslimske kvinder selv siger fra: Der findes mere og mere litteratur om karikering af muslimske kvinder i medierne, og grupper som Muslima og MuslimGirl har til formål at give et mere alsidigt og positivt billede.

»Men praksis i medierne har ikke ændret sig markant. Det går langsomt. Desuden hører vi et tilbagevendende forsvar fra journalister, som går ud på, at det ikke er mediernes opgave at lave positive historier, kun at skrive sandt. ’Pressen er ikke socialarbejdere,’ hedder det. Men det er en meget selvtjenende presseetik, for det ensidigt negative billede er jo heller ikke retvisende.«
Artiklens rettelse i bunden er også god:
Rettelse 14:09: Det har af en tidligere version fremgået, at Poyâ Pâkzâd bliver kaldt ”muslimsk debattør”. Det er en fejl. Poyâ Pâkzâd kalder sig selv ”af muslimsk baggrund”, men ”ikke religiøs”. Der skulle have stået ”debattør af muslimsk baggrund”. Vi beklager. 
I er tilgivet. :-) 

Læs hele artiklen af journalist Rasmus Elmelund, her: http://journalisten.dk/indvandrere-koeber-ogsaa-huse

tirsdag, maj 31, 2016

"Fem minutter i midnat," Meron Benvenisti om tostatsløsningen i 1982

Throwback fra Anthony Lewis i NYTimes, 1982.

Læg mærke til, hvor lidt tingene har ændret sig i den israelsk-palæstinensiske konflikt på trods af den efterfølgende "fredsproces":
"The Israeli Government already holds, or can easily take under a procedure it now uses, between 55 and 60 percent of the land in the West Bank. It is using most of the land not for pioneer settlements but for huge suburban developments. Israelis are attracted to them by cheap subsidized housing; at present rates 100,000 Israelis will live in the West Bank by 1987. [In 2011, the settler population was estimated at over 520,000 (320,000 in the West Bank and 200,000 in East Jerusalem)*]"
"Using official figures, the study throws the cold light of reality on an emotional subject. It shows that the Government of Israel has proceeded methodically and effectively toward de facto annexation of the West Bank - and that the process has gone very far. It is must reading for all those concerned about a political solution in the Middle East: Americans, Israelis, most urgently Arab leaders. For in terms of the West Bank's part in a solution the time is, as Mr. Benvenisti said, ''five minutes to midnight.''"
"A third reality illuminated by the study is that Israeli administration and legal changes are creating a dual system in the West Bank: one for Israeli settlers and the other, separate and unequal, for the Palestinian inhabitants. The new towns and settlements are administered as part of Israel in terms of budget and law. The Arab population is subject to the occupation authority."

Kilde: ABROAD AT HOME; 5 MINUTES TO MIDNIGHT, Anthony Lewis, NYTimes: http://www.nytimes.com/1982/11/01/opinion/abroad-at-home-5-minutes-to-midnight.html
___________
* Report of the independent international fact-finding mission to investigate the implications of the Israeli settlements on the civil, political, economic, social and cultural rights of the Palestinian people throughout the Occupied Palestinian Territory, including East Jerusalem, Human Rights Council 22nd session, agenda item, s. 7

onsdag, marts 30, 2016

Yours truly

"Jeg har lyst til at sige ingen nævnt, ingen glemt, men jeg løber risikoen, fordi jeg bliver glad på demokratiets, oplysningens og repræsentationens vegne, hver gang jeg læser eller hører f.eks. Khaterah Parwani, Yahya Hassan, Zubair Butt Hussain, Poya Pakzad, Haifaa Awad, Abdel Aziz Mahmoud, Jakob Sheikh, Natasha Al-Hariri, Ayse Dude Tepe og Sherin Khankan – uagtet, at jeg ikke altid er enig."
http://politiken.dk/debat/profiler/uffeelbak/ECE3101959/frihedsrettigheder-gaelder-ogsaa-for-muslimer/

mandag, februar 22, 2016

Sanktioner for menneskerettigheder? Den iranske case.

Jeg kan godt forstå, at mange er lorne ved, at man i forbindelse med atomaftalen med Iran har ophævet handelssanktionerne imod landet. I dag strømmer mange vestlige lande og virksomheder til Iran for at sikre sig lukrative handelsaftaler med det det olierige land.  

søndag, februar 21, 2016

Interview på KomNuDanmark.dk

Hvem er du? Mit navn er Poya Pakzad, jeg er politisk rådgiver og kommunikationsmedarbejder på Mellemøsten hos Mellemfolkeligt Samvirke.

Hvorfor ytrer du dig i offentligheden? Jeg deltager i den offentlige debat, fordi jeg erkender, at jeg som borger i et demokratisk samfund som Danmark, har uovertrufne ressourcer og privilegier til at påvirke samfundet og statens førte politik. Jeg mener ikke, at der er noget særligt ved, at jeg deltager i den offentlige debat. Dette må ikke forveksles med en falsk ydmyghed fra min side, men snarere som en oprigtig forundring over, hvorfor der ikke er flere, der tager del i samfundets udfordringer, når nu vi hverken risikerer forfølgelse, fængsling eller det, der er værre.

Hvilke konsekvenser har det for dig?
 Det værste, der kan ske, er, at nogen latterliggør mig, eller besudler mig. Men det er ret billigt sluppet. I Iran, hvor jeg kommer fra, er prisen for samfundskritik væsentlig højere. Jeg er ret sikker på, at jeg “rykker ved noget”. Der er mange især unge mennesker, som henvender sig for at takke mig for min deltagelse i den offentlige debat. Det synes jeg, er ualmindelig berigende, og det motiverer mig til at fortsætte. Jeg får også utroligt mange henvendelser om at deltage i alskens debatter. Faktisk i så høj grad, at jeg kun når at takke ja til en fraktion af henvendelserne. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at det batter.

Hvordan er du med til at gøre Danmark/verden til et bedre sted? 
Jeg tror ikke, at jeg på egen hånd er med til at gøre hverken Danmark eller verden til et bedre sted. Det er yderst sjældent at enkeltindivider kan yde en sådan påvirkning på historiens gang. Jeg prøver for så vidt muligt at tappe mig ind i eksisterende strømninger og bevægelser, simpelthen i erkendelse af, at forandring sker i fællesskab.

Hvilke projekter synes du fortjener større opmærksomhed?
 Jeg ville ønske, at der var væsentlig større mainstream opmærksomhed på klimaet. Global opvarmning er et massivt problem, ja, faktisk en trussel mod anstændig overlevelse for kommende generationer og ufødte slægter. Det er vores ansvar at sikre fremtiden imod klima-nedsmeltningens svøbe, og de trængsler og lidelser, som den bringer med sig.

Følg Poya Pakzad på Facebook her og på Twitter her 

Kilde: http://komnudanmark.dk/?p=439

onsdag, februar 17, 2016

Er Journalisten.dk's kritik af The Independent forfejlet?



MANDAG kl 00.30 om natten udkom en artikel i Independent. Artiklens centrale påstand var, at der var tre flygtninge ud af de i alt 53 mistænkte gerningsmænd bag tyverierne og sexovergrebene på Köln banegård nytårsaften. Klokkeslættet for udgivelsen er vigtig, for som det skal vise sig, så tilskriver fagtidsskriftet Journalisten.dk to fejl til The Independent-artiklen, som ved nærmere eftersyn ikke lader sig opretholde.

tirsdag, februar 16, 2016

Kölns Statsadvokat Ulrich Bremer vrøvler i medierne

(opdatering i bunden)

Kölns statsadvokat Ulrich Bremer blev igår krydsciteret af The Independent for, at et flertal af de mistænkte nytårsaften var nordafrikanere, af "algiersk (25 personer), tunesisk (3) eller marokkansk (21) oprindelse."

Men Bremer udtaler senere til medierne, at hovedparten "falder under den generelle kategori af flygtninge". Faktisk udtaler han, at de tidligere artikler, der ligesom The Independent påstår, at der kun er tre flygtninge iblandt de mistænkte, er "totalt nonsens."

Men er det nu også sandt, at det ligefrem er "totalt nonsens"?

mandag, februar 15, 2016

Er flygtninge mere kriminelle end andre? Tysk politi og "hoax-map" dementerer rygter



Flygtninge er lige så kriminelle som alle os andre. Sådan lyder overskriften på et læsværdigt interview af Mathias Irminger i Kristeligt Dagblad med tysk politichef Ulf Küch. Küch er leder af kriminalpolitiet i Braunschweig og ekspert i flygtningekriminalitet, og han mener, at falske rygter om kriminalitet "med urette [bringer] alle migranter i miskredit." I 2015 forsøgte tysk politi også at dementere falske rygter om kriminalitet blandt flygtninge (se nederst i indlægget), men det er op ad bakke i en tid, hvor rygter, proportionsforvrængninger og konspirationsteorier nyder eksponentiel vækst på de sociale medier.

Det følgende er kun et uddrag af interviewet, som kan læses i sin helhed på Kristeligt Dagblads hjemmeside

torsdag, februar 04, 2016

Freedom is always and exclusively freedom for the one who thinks differently.



Brudstykke fra essay Russian Revolution af Rosa Luxemburg, 1918, skrevet fra fængslet, året før hun blev myrdet. Farvefremhævningerne er mine.

lørdag, oktober 31, 2015

Baruch Kimmerling om Camp David-forhandlingerne

Baraks "generøse tilbud" til palæstinenserne under Camp David-forhandlingerne i 2000 var mindre værd end de sydafrikanske bantustaner under Apartheid-regimet, skrev den velkendte (og afdøde) israelske sociolog Baruch Kimmerling i et anbefalelsesværdigt review:
"The Israeli proposal, as transmitted to Clinton, was quite detailed. On territory, the Palestinians were to be offered 80:20—that is, 80 per cent of the West Bank and Gaza Strip would be under the control and sovereignty of the Palestinian state; 20 per cent would be annexed to Israel,including seven settlement blocs which comprised around 80 per cent of the Jewish settler population; a viaduct would be built to link the Gaza Strip and West Bank. [...] It should be recalled that the Palestinians, from their perspective, had already made the ultimate concession, and thus were without bargaining chips. In the Oslo agreements, they had recognized Israel’s right to exist in 78 per cent of historical Palestine in the hope that, following the peace agreements with Egypt and Jordan—and on the basis of the Arab interpretation of UNSC Resolutions 242 and 338, which call for withdrawal from territories occupied in 1967—they might recover the remainder, with minor border adjustments. Yet—although later there was a certain slackening of Israeli demands—talk continued concerning annexation of another 12 per cent or so of the West Bank in order to create three settlement blocs, thus dividing the Palestinian state into separate cantons, with the connexions between them very problematic. The Palestinians called the portions allotted to them bantustans; but the original enclaves created by the Afrikaners for South African blacks were far better endowed than those of Barak’s ‘generous’ proposal." (Min fremhævning)
Baruch Kimmerling: From Barak to the Roadmap, New Left Review 23, September-October 2003 
http://newleftreview.org/II/23/baruch-kimmerling-from-barak-to-the-road-map

tirsdag, oktober 27, 2015

Simply cruel and stupid



"One can only live while one is intoxicated with life; as soon as one is sober it is impossible not to see that it is all a mere fraud and a stupid fraud! That is precisely what it is: there is nothing either amusing or witty about it, it is simply cruel and stupid." - Lev Tolstoj


mandag, september 28, 2015

Vore handlemuligheder i Syrien: Farlig flirten med krig



(Følgende indlæg er skrevet til denne blog i min private egenskab, og er alene udtryk for mine personlige syn på tingene. *Se opdatering og svar på en kritisk henvendelse fra Facebook i bunden)

 


‘The commonest error in politics is sticking to the carcass of dead policies.’ - Lord Salisbury

I lyset af flygtningekrisen diskuteres det igen, hvorvidt vi skal intervenere i Syrien for at vælte Assad og/eller bekæmpe ISIS [1], enten i den nævnte eller i omvendte rækkefølge.[2]
 
Tre begreber bliver brugt i flæng for at beskrive vore muligheder for at udøve konflikthåndtering i Syrien foruden sideløbende drøftelser om at opdyrke et politisk-diplomatisk spor. De tre begreber hedder: 1.Flyveforbudszone; 2.Sikre zoner (’Safe Zones’); og 3.Humanitære korridorer.

Karakteristisk og fælles for alle disse midler er, at de på trods af deres ”humanitære” indpakning er militært betingede værktøjer, når de tages i anvendelse i krigssituationer. I det nedenstående gennemgår jeg kritisk de tre handlemuligheder: 

fredag, september 18, 2015

Man ville måske have været villige til at sende penge og mad, så længe de forblev i nærområdet

Amanda (@hamperlady) har delt en tekst på Twitter fra et momument over den irske sultkatastrofe i Boston. Jeg synes, det fortjener at blive lagt op på bloggen, for som Amanda antyder, lyder det jo påfaldende aktuelt.  
Alene i 1847 ankom 37.000 irske flygtninge i Boston, på grænsen af død og fortvivlelse, forarmede og syge."Indfødte bostonianere ville måske have været villige til at sende penge og mad for at hjælpe de sultende irere, så længe de forblev i Irland," skrev historikeren Thomas H. O'Connor, "men de ville sandelig ikke have, at de kom til Amerika." De nyankomne flyttede ind langs Bostons havnefront, stuvet sammen i fugtige kældre og overfyldte rønner. "Børnene i det irske distrikt," skrev bostonianeren Lemuel Shattuck, "forekom bogstaveligt talt, som født til at dø."